Forside · Vi tilbyder · Opsætning af luft til vand varmepumpe fra DVI
Vi tilbyder
Dansk håndværk og design — varmepumper produceret i Nordjylland til det danske klima.
Varmepumper fra DVI Energi udvikles, designes og produceres i Nordjylland af danske håndværkere og specialister. Varmepumperne er udviklet specielt til det danske klima, der stiller store krav til materialevalg.
Varmepumperne er beklædt med kvalitetskabinet, der er fremstillet i saltvandsbestandigt aluminium, som er affedtet, primet og lakeret. Dette er den mest holdbare løsning også til kystnære områder.
DVI har mere end 35 års ekspertise med udvikling af varmepumpeløsninger af højeste kvalitet fra vedvarende energikilder.
Den energivenlige varmeløsning, der sikrer effektiv udnyttelse af varmeenergien, giver dig varme i huset og varmt vand året rundt. Selv på de kolde frostramte dage er du sikker på, at der er lunt og godt inden døre. Og så kan den energibesparende varmepumpe ses på din varmeregning!
En varmepumpe fra DVI Energi er ikke en hyldevare, men en løsning, der skræddersyes til din bolig og dit behov. Den gode rådgivning fra fagfolk er en forudsætning for at finde den rigtige løsning. Derfor begynder din beslutning altid med en samtale med én af vores forhandlere.
DVI's varmepumpe er forsynet med en intelligent styring, der automatisk indstiller sig på den optimale og mest energiøkonomiske drift. Som standard regulerer vores varmepumpe temperaturen automatisk i forhold til udetemperaturen, hvorimod der varme vand holdes ved en konstant temperatur. Natsænkningsfunktionen og ugeplan for varme og vand sikrer et minimalt strømforbrug.
Vores varmepumpe kan desuden kombineres med solvarme eller solceller. Kombinationen sikrer dig det lavest mulige elforbrug til opvarmning — og dermed reduceres udledningen af CO2 yderligere.
Med DVI varmepumpe Smart Control har du adgang til dit anlæg overalt via smartphone, tablet eller computer.
Du kan styre temperaturen, når du er i sommerhuset, så du sparer på varmen, mens du er bortrejst, men kommer hjem til en varm bolig. Du kan styre både rumtemperatur og varmt vand samt alle andre indstillinger, præcis som stod du ved siden af varmepumpe anlægget.
Luft-til-vand varmepumpen udnytter varmen i udeluften og genbruger den til at opvarme både boligen og brugsvandet. Varmepumpens evne til at overføre energi fra et lavt temperaturniveau til et højt gør, at den selv ved minus 20 grader kan udnytte luften som energikilde til opvarmning af bolig og vand.
En varmepumpe fra DVI Energi er et kvalitetsprodukt. Derfor er der naturligvis 5 års garanti.
Det eneste du skal gøre, er at få et årligt eftersyn af din varmepumpe, så du er sikker på, at den altid kører optimalt.
Sammen med årligt eftersyn sikrer du optimal drift i mange år frem.
Kontakt os gerne på telefon eller mobil — så vender vi tilbage hurtigst muligt med rådgivning og pris.